Pædagogisk fundament

Pædagogisk fundament

Vi er stolte af vores pædagogiske fundament, som bygger på et humanistisk menneskesyn, en helhedsorienteret ressourcetilgang, omsorg, relationspædagogik og humor. Du kan læse mere om de enkelte dele i menuen til venstre. 

Vores pædagogiske fundament afspejler de grundlæggende normer og værdier, som alle vores handlinger udspringer fra. Når vi handler, igangsætter indsatser eller udtaler os om børn og unge, har adfærden udgangspunkt i vores pædagogiske fundament.

Det pædagogiske fundament afspejler især også, hvordan vi tænker om, og hvordan vi møder børn, unge, forældre og samarbejdspartnere. 

Fælles for BUCN

Værdierne er fælles for hele organisationen. Der kan dog være forskelle i tilgange og metoder på de enkelte afdelinger og i forhold til det enkelte barn/unge. Vi forsøger altid at matche børn og unge ind i de rette, støttende omsorgsmiljøer, hvor pædagogik, struktur og indsatser svarer til den enkeltes udfordringer og nærmeste udviklingszone.

Her kan du læse mere om det pædagogiske fundament:

Ifølge det humanistiske menneskesyn er mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og menneskeværdighed.

Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid et mål i sig selv, hvilket betyder, at mennesket altid kan gøre krav på respekt for sin egen skyld.

Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser, og som også er parate til at tage ansvar for sine beslutninger.

Mennesket bærer på bevidste og skabende kræfter. Det er samtidig et socialt væsen, som er afhængigt af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og andre, som omgiver det.

I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder, men det er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet til funktioner og egenskaber, men til eksistens.

På BUCN anvender vi en helhedsorienteret ressourcetilgang. Det betyder, at vi betragter børnenes/de unges iboende ressourcer, samt ressourcerne i deres omkringliggende miljøer, som grundlag og udgangspunkt for en positiv udvikling. 

Med et pædagogisk afsæt i barnets/den unges iboende ressourcer (hvad formår barnet eller den unge i forskellige kontekster og sammenhænge?) tilstræber vi at bygge videre på allerede etablerede fundamenter, så barnet/den unge opnår yderligere positiv udvikling af psykisk, social og faglig karakter.

Fokus på styrker

Møder vi barnet eller den unge der, hvor han/hun i forvejen har sine styrker, øges chancen for at styrke vedkommendes selvtillid, selvværd, selvdisciplin og derigennem mulighed for at tage ansvar for sit eget liv.

Et afsæt i barnets/den unges styrke vil i mange tilfælde også medvirke, at den unge etablerer styrke og evner til at udfordre sig selv på områder, som er usikre eller svære at håndtere.

Barnets/ den unges iboende ressourcer betragtes i et bredt perspektiv og omfatter således både personlighed, kompetencer, kvalifikationer og potentialer.

Tryghed er en altafgørende faktor, når der arbejdes med udsatte og sårbare børn og unge. Omsorg kan være yderst svær at barnet eller den unge modtage. Det kræver pædagogens tilstedeværelse og vedholdenhed i samværsformen, og i de signaler, der sendes til barnets/ den unge. Pædagogen skal kunne rumme følelser af alle slags og tage udgangspunkt i barnet/den unge, hvor denne er, og i de ting, vedkommende siger.

”En god voksen er én, der lytter til mig og lader mig bestemme noget, men ikke alt.”

Citat: anbragt barn

Omsorg er...

  • at tage hånd om barnet/den unge i alle sammenhænge
  • at ville lytte
  • at ville passe på den unge, så længe denne ikke er i stand til at tage vare på sig selv
  • at bestemme over og forvalte den unges liv, indtil denne selv er i stand til at tage ansvaret

Omsorgsfuldhed er et udtryk for, at det andet menneske er et uerstatteligt menneske for os og det udspringer af en grundlæggende idé om at tage vare på noget værdifuldt.

Omsorgsfuldhed handler om at ville imødekomme den andens behov og udspinder sig i et spændingsfelt mellem nærhed og distance, mellem omhu, omtanke, indlevelse og engagement.

Relation som værktøj

Relationer er vigtige - ikke målet, men værktøjet. Vi opfatter relationen med det enkelte barn og den  enkelte unge som redskabet, der gør påvirkning på adfærd, holdninger normer og værdier mulig. Det er i samspillet med andre, at et individs personlighedsudvikling finder sted. Den gode relation og kontakt giver medarbejderen muligheden for at møde barnet/den unge, hvor denne befinder sig udviklingsmæssigt, og dermed også en mulighed for at få indsigt. For at kunne påvirke et andet menneske, er indsigt omdrejningspunktet. Indsigt opnås via tillid og tryghed til den enkelte medarbejder. 

Ligeværdighed og Udvikling

For at relationer mellem barn/ung og voksen skal fungere udviklingsstøttende, er det vigtigt, at den voksne tager det overordnede ansvar, men samtidig at begge opfattes som ligeværdige i deres indbyrdes forhold. Muligheden for at skabe gode betingelser for trivsel og positive udvikling øges når den voksne er i god relationen til barnet/den unge

Udvikling er derfor afhængig af de voksnes måde at indgå i og fastholde relationer. Det betyder, at det er kvaliteten af relationen der skabes mellem barnet/den unge og den voksne, der er afgørende for om det relationelle forhold er udviklingsstøttende eller -hæmmende. Mødes barnet/den unge anerkendende motiveres han/hun i højere grad og bedst til nytænkning og udvikling.

Relationsopbyggende faktorer

  • Er lydhør, nærværende og medlevende
  • Har positive forventninger til barnet/den unge
  • Har et anerkendende menneskesyn
  • Vejleder - rådgiver - coacher barnet/den unge og viser positive alternativer 
  • Uddyber og italesætter fællesoplevelser
  • Taler med barnet/den unge om de ting han/hun er optaget af
  • Kan justere sig i forhold til barnet/den unge og følge dennes udspil
  • Tildeler og giver mening til barnets/den unges oplevelse af omverdenen ved at forstå, beskrive og forklare.

Vi anvender humor som en central værdi i mødet med børn og unge og mellem kollegaer. Humor skal i denne sammenhæng anskues som et bredt begreb, som ikke udelukkende beskriver det ”at have det sjovt”, men som også forgrener sig yderligere.

Humor i husene betragtes som mekanismer, der udspiller sig i samspilsforhold mellem unge, personale og ledelse. Med humor som ”hverdagsingrediens” højner vi bl.a. følgende hos børn, unge, medarbejdere og ledelse:

  • Trivsel – psykisk og socialt
  • Arbejdsglæde - livsglæde
  • Engagement
  • Tillidsforhold - relationer
  • Positiv energi og dynamik

Det sunde og skabende miljø

... ved at være bevidst om, at vi selv vælger vores attitude,

... ved at lege og have det sjovt på arbejde og i hverdagen,

... ved at glæde andre og være til stede i nuet bidrager vi til:

  • At skabe et miljø som mennesker trives i og ønsker at være en del af
  • At skabe kulturer, hvor ansatte har lyst til at yde deres bedste hver dag
  • At skabe personale og ledelse, som inspirerer via deres eksempel
  • At styrke samarbejdet og opbygge tillid.